På grund af stor geografisk spredning af
medlemskredsen kan medlemsmøder ikke  let arrangeres, med undtagelse af den
årlige generalforsamling. De vigtigste tilbud er derfor medlemsbladet og
biblioteket. Kontingent for 2004 er 100 Dkr. Derudover nyder medlemmerne godt af at kataloger nemt skaffes
gennem foreningen.
 
Medlemsbladet
 
Medlemsbladet  Nippon Kitte Nyt  (kitte = frimærke)
udkommer seks gange årligt. Foruden diverse foreningsnyt, og stof med
filatelistisk indhold, også anmeldelser af filatelistisk litteratur, bringer
bladet også kulturelt stof som skønnes at være af interesse for medlemmerne og
har underholdningsværdi. I erkendelse af at Japan er et vanskeligt samleområde
er der siden 1993 lagt stor vægt på oplysning om de japanske skrifttegn af
betydning for en Japan-samler, og der er blevet gjort meget for at oplyse
læserne om forskellige stempeltyper og om posttakster, som er svært tilgængelig
information for ikke-japanere. Foreningens  politik har hidtil været at give nye
medlemmer 
de gamle medlemsblade helt gratis, i alles interesse.
 
Eksempler på artikler i
medlemsbladet findes ved trykke på Nippon Kitte Nyt til venstre. Der er også
en oversigt over tidligere artikler - tryk på oversigt.
 
Biblioteket 
Foreningen har et meget stort bibliotek, som
medlemmerne har stor gavn af, direkte og indirekte. Lånetiden er 3 mdr. I
biblioteket findes bøger og tidsskrifter på både engelsk, tysk og japansk. For
japansk-kyndige er biblioteket en ren guldgrube, men også andre kan finde meget
af interesse. For eksempel, kan man låne bøger og en CD-ROM om de japanske
klassiske forfalskninger. Medlemmer modtager en liste over bibliotekets indhold.
 
Næstformand
og redaktør af medlemsblad og bibliotekar
Børge
Tilt
Kratvej
45
DK-2760
Måløv
Danmark
|